Info om racen

Pekingeseren er en dejlig følgesvend. Uanset om det er en lille lejlighed i København eller et hus på landet så synes pekingeseren  godt om det, så længe den har sin familie omkring sig.

Det kræver ikke noget særligt arbejde at holde en pekingeser i god  form. Maden skal være god og lødig, de spiser ikke meget. De skal børstes ca. hver 2. uge, og hver dag, mens det er hvalp og på de tider af året, når de fælder.

En Pekingeser fælder så fornøjeligt. Ingen stikkende hår i ens tæer og så let at støvsuge op.

En Pekingeser tåler uden problemer at være alene, mens dets familie er på arbejde – men de synes ikke om at blive efterladt mere end denne ene gang. Så hvis du er single med et job og ejer en pekingeser, skal du være parat til at være ved det, når du har fri. Pekingeseren er meget social og vil  være glad for at komme med dig på rolige besøg. Den passer i en cykel kurv, kan sidde i en taske og tage med bus & tog. Og elsker i almindelighed at rejse med dig i bilen.

En Pekingeser kan ikke gå i timevis – men hvis du er en som elsker at gå i timevis,, så er en investering i en såkaldt hundeklapvogn en god ide da din pekingeser på den måde kan være med og så gå i det omfang den orker på turen og du har så alligevel din pekingeser med dig på turen.

En Pekingeser trives som single hund og i grupper. De er meget glade for katte. Børn er ikke nogen hindringer, hvis barnet har lært at opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til  hunde og har almindelig  respekt for hunden.

Her i huset omgås hundene børn fra 1½ til 14 år. Hundene er desuden tilknyttet DKKs projekt ”barn & hund”

De 2 første år i en showhunds liv: